23. september – Pokémon Gå Amok

35,00 kr.55,00 kr.

35,00 kr.

8 in stock

55,00 kr.

4 in stock

45,00 kr.

48 in stock

SKU: 2023-030 Category:
Pokémon Gå Amok

Elsker du, din partner, eller børnene Pokémon, og tales der ikke om andet ved spisebordet, så kan I komme ned og nørde jeres kærlighed for de små monstre. Det sker i Bronx lørdag d. 23 september kl. 10-16, hvor vi åbner dørene for alle interesserede. Man behøver ikke være mega nørd i Pokémon, for der er aktiviteter for alle, fra den garvede træner til nybegynderen.

I løbet af dagen vil der være flere forskellige aktiviteter, fra intro til Pokémon kort og Pokémon Go, live åbning af pakker, samt mulighed for at sælge sit gamle pokemon grej eller forny samlingen med et kub. Der er også mulighed for at høre mere om spillet Pokémon: Scarlet and Violet på Switch. Og så sælger caféen lækre Pokémon ting.
Lyder dette spændende så tag din partner, søn, ven, eller kæreste under armen og kig forbi Bronx til en dag i Pokémonens tegn😊 GOTTA CATCH ´EM ALLl! 😀

Program for dagen
kl. 10-14: Salg og bytte af Pokémon kort og merchandise: her har du mulighed for at sælge ud af dit gamle Pokémon-grej, eller gøre et kup og forny din egen samling. Husk at bestille bord og komme i god tid, hvis du vil sælge. Bordene kan lejes hele dagen, for en beskeden pris. Bestil din plads allerede i dag, hvis du vil sælge pokemon ting. Der kan købes en plads i to størrelser: 35 kr (70x70cm) og 55 kr (70x125cm.)
kl. 11 Intro til Pokémon kortspil: Her kan du få en intro til selve kortspillet, hvilke typer kort der er, fra de forskellige slags Pokémons, trænere og energikort, samt hvordan selve spillet bliver spillet.
kl. 12 Live åbning af Pokémon booster pakker: Nu får I chancen for at se en live åbning af Pokémon booster pakker, og måske selv få et sjældent kort med hjem. Følg med når vi åbner en række booster pakker, og afsløre hvad der gemmer sig i pakkerne. Hvis du er hurtig, kan du måske selv få fingre i en pakke, og se den blive åbnet. Pakker købes på forhånd via hjemmesiden www.bronx5200.dk
kl. 13 Intro til Pokémon Go spillet: Pokémon Go spillet tog verden med storm, da det kom frem i 2016. Har dit barn set sig varm på spillet, men aner I ikke hvordan det fungerer? Fortvivl ej, her kan du få alle dine spørgsmål besvaret, fra hjælp til opsætning, til hvordan man fanger, køber og bytter Pokémon.
kl.14 og kl. 15 Tur med Pokémon Go Tag med ud og fang Pokémon: Vi går fra Bronx og rundt i Bolbro området, og vender retur til Bronx efterfølgende. Der er hjælp at hente undervejs, hvis du er nybegynder.
Hele dagen: Vise klenodier frem: har du et sjældent kort eller andet Pokémon merch liggende som du vil vise frem, har du nu muligheden. Der vil være et område, hvor I kan sidde og se hinandens Pokémon samlinger.
Hele dagen: Pokémon Scarlet and Violet på Nintendo Switch: Vidste du man også kan spille Pokémon på Switch? Se med når der kæmpes og hør hvad der kræver, at spille denne meget strategiske udgave af Pokémon. Hvis du ved, hvad det drejer sig om, er du selvfølgelig velkommen til at tage dit spil med og være med.
Så længe lager haves: Pokemon kager og Pokémon Pasta Bowl (kan bestilles på forhånd, hvis du vil være sikker på en plads)

Bestil en plads til salg af Pokemonkort og boosterpakker via www.bronx5200.dk

Vi gør opmærksom på, at børn under 15 år ikke må være i Bronx uden en voksen over 18 år.